Handelsbetingelser

Sidst revideret den 19. februar 2020 af Tryghedsmærket i Samarbejde med FDIH - Forening for Dansk Internet Handel

 

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på e-revisorer.dk

E-revisor.eu ejes af PM Revision ApS
CVR-nr.: 15279680
Adresse Vandkarsevej 54A, 2880 Bagsværd
Tlf: 23274170
E-mail: marianne@pm-revision.dk.

Aftalerne indgås på dansk.

Fortrydelsesretten gælder kun for private forbrugere, der handler via e-revisorer.dk. Erhvervsdrivende har ikke fortrydelsesret.

Betaling og levering

Vi modtager betaling med Visa, Mastercard og MobilePay

Beløbet trækkes først, i forbindelse med udførelse af opgaven, eller ved modtagelse af underskrevet aftalebrev.

Hvis du har bestilt flere varer, og en af varerne er i restordre, trækker vi først betalingen for denne vare, når varen afsendes.

Priserne er angivet i danske kroner inkl. moms. Oven i prisen kan tillægges prisen for fragt. Prisen vil fremgå i forbindelse med dit køb. Du vælger fragtformen i slutningen af bestillingsforløbet. Der kan evt. pålægges betalingsgebyr, afhængig af den valgte betalingsform. Eventuelle gebyrer vil blive oplyst i forbindelse med dit køb.

Vi leverer varen digitalt, og du skal selv sørge for at booke evt. Rådgivning du har købt.

Fortrydelsesret

Når du som forbruger køber varer på internettet, har du normalt 14 dages fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven. Vi har valgt at forlænge din lovbestemte fortrydelsesret til 30 dage på evt. fysiske varer. Dette indebærer, at du har ret til at fortryde et køb inden for 30 dage (i stedet for 14 dage).

Du har ret til at fortryde et køb uden begrundelse inden for 30 dage. Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varer. Se om tilbagebetaling af leveringsomkostninger ved fortrydelse nedenfor.

Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse.

Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren) får den sidste vare i fysisk besiddelse.

Hvis du har bestilt flere partier eller dele, løber fortrydelsesfristen fra du, eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse.

Hvis det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får den første vare i fysisk besiddelse.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, søndag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Undtagelser til fortrydelsesretten

Du har dog ikke fortrydelsesret ved køb af digitale produkter, ydelser og rådgivning

Du kan miste din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen/emballeringen på fysiske varer.

Sådan udnytter du fortrydelsesretten

Du fortryder ved at give os besked om, at du fortryder. Du kan fx sende et brev, en e-mail eller en fax, hvor du oplyser, at du fortryder til

PM Revision ApS
CVR-nr.: 15279680
Adresse Vandkarsevej 54A, 2880 Bagsværd
Tlf: 23274170
E-mail: marianne@pm-revision.dk.

Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder.

Du kan også̊ udfylde og indsende vores egen fortrydelsesformular på vores hjemmeside https://e-revisorer.dk/fortrydelse/. Hvis du gør det, kvitterer vi straks pr. mail for modtagelse af din fortrydelse.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Returnering af varen og returomkostninger

Hvis du har fortrudt købet af en vare, skal du sende eller aflevere varen til os eller til Vandkarsevej 54A, 2880 Bagsværd uden unødig forsinkelse og senest 30 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 30 dage.

Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.

Du skal selv betale for returnering af varen.

Tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse

Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder eventuelle leveringsomkostninger. Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:

  • Hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb, tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostningerne.
  • Hvis du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder, får du dog ikke merudgiften refunderet.

Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen

Afprøvning af varen og emballage

Du hæfter kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå̊ varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.

Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet, men sender i stedet varen retur.

Du skal som kunde som udgangspunkt tilbagelevere varen i originalemballagen.

Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

Reklamation - Hvis der er noget galt med varen

Du har som forbruger 24 måneders reklamationsret på fysiske varer efter købeloven. Det betyder, at hvis varen har en mangel, og du reklamerer rettidigt, har du ret til i første omgang at få varen repareret eller ombyttet. Hvis det ikke kan ske, eller det ikke sker inden rimelig tid, kan du efter omstændighederne få pengene tilbage eller afslag i prisen.

En mangel kan fx være en fabrikations- eller materialefejl, eller en forkert oplysning om varen. Derimod er almindelig slitage, eller skader du selv har påført varen, ikke en mangel.

Opdager du en mangel, skal du reklamere til os ”inden rimelig tid”. Vi anbefaler, at du klager hurtigst muligt, navnlig hvis der er tale om transportskader. Reklamerer du inden 2 måneder efter, at manglen er opdaget, er det dog altid inden for rimelig tid. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige og nødvendige fragtomkostninger.

Mener du at varen har en mangel beder vi dig så̊ detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Brug gerne vores reklamationsskema, som du kan downloade her https://e-revisorer.dk/reklamation/. Det er ikke et krav, men det gør det nemmere for os at finde fejlen, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Gem postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track- and trace-nummer.

Oplysning om klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.

Du kan klage til Center for Klageløsning via Nævnenes Hus’ klageportal: https://kpo.naevneneshus.dk/Public/Home/ChooseLoginProvider?returnUrl=https://kpo.naevneneshus.dk/External

EU-Kommissionen online klageportal kan også̊ anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse marianne@pm-revision.dk.