BOGFØRINGSKURSER - PAKKELØSNINGER
ERHVERVSSTYRELSEN 10 GODE RÅD:
Erhvervsstyrelsen har lavet ti råd til god bogføringsskik, som kan hjælpe dig på vej:
- Prioritér god bogføringsskik fra begyndelsen – måske vokser virksomheden, og det bliver kun sværere med tiden. Det betyder daglig opsamling af transaktioner og ligeledes daglig registrering eller i det mindste ugentlig registrering af disse transaktioner.
- Hav tydeligt opdelte konti og budgetter.
- Har du ikke flair for bogføring, så få en professionel til at lave arbejdet for dig.
- Hold øje med udgifterne – ikke bare pga. overblikket, men også af hensyn til skatter og afgifter.
- Forbered dig på betalingen af skat, så du ikke får uforudsete regninger.
- Planlæg ved større udgifter.
- Digitalisér og automatisér fakturaer og betalinger.
- Forkort betalingsbetingelserne eller automatisér abonnementsbetalinger, så du hurtigt modtager betaling fra kunderne.
- Hold regelmæssigt øje med udestående betalinger. Du skal løbende have hånd i hanke med udestående debitorer.
- Skabe et systematisk overblik over virksomhedens økonomi og justér løbende, så du skaber overskud.